Hvidovre forstærker sig i Silkeborg
Superligaoprykkerne fra Hvidovre IF forstærker sig nu med midtbanespilleren Mads Kaalund, der kommer til fra Superligakonkurrenterne Silkeborg.
Én spiller den ene vej og én spiller den anden vej.
Hvidovre sendte tidligere på sommeren midtbanespilleren Frederik Carlsen til Silkeborg, men nu henter oprykkerne en erstatning hos selvsamme Silkeborg.
Der er tale om den 26-årige Mads Kaalund, som efter fire sæsoner i Søhøjlandet vender hjem til Sjælland.
– Det er ingen hemmelighed af vi har været på jagt efter en felt til felt spiller på midten efter vi måtte sige farvel til ”Carlo”. Her synes jeg, vi får en nok fuld god erstatning i Mads Kaalund, som jeg tror hurtigt vil falde ind i spillestillen, siger sportschef Peter Lassen til Hvidovre Avis.
Kaalund har i alt noteret sig 17 superligaoptrædener i den forgangne sæson, men kun i fem af kampene har han startet på banen.
Officielt: Silkeborg IF henter profil i NordicBet LigaenMads Kaalund havde egentlig ét år tilbage af sin kontrakt i Silkeborg, men den er parterne i dag blevet enige om at ophæve, og derfor er der for Hvidovres vedkommende tale om en fri transfer.
– Hans profil passer som nævnt rigtig godt til os, – han er løbestærk med en fin fart og kan dække flere positioner på midten. Samtidig har han en god forståelse for spillet og med sine 26 år, har han også en rigtig god alder, siger Peter Lassen, der også selv har en fortid i Silkeborg, hvor han spillede i to sæsoner fra 1998 til 2000.