Premier League

Medie: Leeds nærmer sig ny manager – har holdt samtaler med to kandidater

En lang kandidatliste, ti onlinesamtaler og til sidst to fysiske møder. Leeds United nærmer sig angiveligt ansættelsen af klubbens nye manager.

Leeds Logo
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Sam Allardyce trådte til i nødens stund og skulle forsøge at redde Leeds fra nedrykning i de sidste fire spillerunder af den seneste sæson.

Men lige lidt hjalp det. Og Leeds må altså en tur ned at vende i den næstbedste engelske fodboldrække, The Championship.

Men det bliver uden Sam Allardyce ved roret. Det slog klubben fast tilbage i starten af juni måned. Derfor har klubben den seneste tid været på jagt efter en ny manager, og nu ser det så angiveligt ud til, at man snart har fundet den rette.

Ifølge Sky Sports har Leeds i første omgang indentificeret en række potentielle manager-navne.

Omkring 10 potentielle managers har siden angiveligt deltaget i konkrete samtaler med Leeds-ledelsen online, hvorefter man har sorteret emner fra én for én.

Det har ifølge mediet efterladt Leeds med bare to kandidater tilbage, som man har mødtes med personligt og afholdt samtaler med i løbet af denne uge.

Der skulle eftersigende være tale om den tidligere Crystal Palace-manager, Patrick Vieira, og den tidligere Borussia Mönchengladbach-manager, Daniel Farke.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Meget tyder angiveligt på, at det bliver enten Vieira eller Farke, der kommer til at overtage managerposten i Leeds.

Der nævnes dog intet om, hvilken af de to kandidater, der skulle være i førersædet til stillingen.

Sky Sports beretter dog, at en endelig afgørelse skulle være lige om hjørnet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P