3F Superligaen

Medie: FCK vil have fat i Viborg-stjerne – har sendt stort bud

F.C. København har efter sigende budt på Viborg FF's Elias Achouri.

FC København har efter sigende budt på Viborg FF's Elias Achouri.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Flere spillere skilte sig positivt ud i Viborg FF i den forgangne sæson, men særligt én fik sat sit indtryk på Superligaen.

Elias Achouri fik således drevet gæk med de fleste backs i den bedste danske række, og var kamp efter kamp en konstant trussel overfor modstanderne – særligt i foråret.

Det er tilsyneladende ikke gået ubemærket hen i F.C. København, som nu skulle have besluttet sig for at hente den 24-årige tuneser.

Skal man tro Ahmed Adala, journalist ved den tunesiske radiostation Radio Mosaique, er de danske mestre villige til at sprænge banken for at få Elias Achouri til klubben.

Han melder således, at FCK skulle have sendt et bud på hele seks millioner euro til Viborg FF, svarende til 45 millioner kroner.

Også B.T.-journalisten Farzam Abolhosseini bekræfter torsdag morgen FCK’s jagt på Viborg-stjernen, men her lyder buddets størelse på langt mindre.

Han melder således om et bud på 2,5 millioner euro, svarende til 18,5 millioner kroner.

2,5 millioner euro skulle langt fra være nok for Viborg FF, som ifølge Farzam Abolhosseini foretrækker at sælge til en udenlandsk klub.

Conference League-lodtrækning: FCM slipper billigt – skrækmodstander til AGF

Elias Achouri blev hentet til Viborg FF forrige sommer fra portugisiske Estoril.

Fra sin position på kanten blev det i den forgangne sæson til 26 kampe med seks mål og syv assists til følge i Superligaen.

Hans kontrakt med Viborg FF strækker sig frem til sommeren 2025.

I videoen nedenfor kan du høre Viaplay-ekspert Allan Kuhn sætte ord på Elias Achouri – han kommer også med et bud på, hvad Viborg FF kan få for ham ved et salg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P