3F Superligaen

Medie: FCK har afvist gigantbud på ung islænding

F.C. København har høje forventninger til Hákon Haraldsson - i hvert fald har man afvist en stort bud fra Frankrig.

FC København har efter sigende afvist et stort bud på Hákon Haraldsson.
Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Det er mange penge at sige nej til.

Hákon Haraldsson har i den forgangne sæson taget sig særdeles godt ud for F.C. København, som han var med til at vinde på Pokalen og det danske mesterskab med.

Det er naturligvis ikke gået ubemærket hen udenfor landets grænser, hvor F.C. København nu skulle have modtaget et bud af de helt store på den 20-årige islænding.

Det er Ekstra Bladet, som beretter om det store bud.

Buddets afsender er franske Lille, som skulle have forsøgt sig med 15 millioner euro, svarende til 112,5 millioner kroner.

Det er dog tilsyneladende ikke nok, for Ekstra Bladet skriver, at F.C. København har afvist buddet, og at der af den grund ikke bliver forhandlet mellem parterne lige nu.

Det forlyder sig videre, at salget af Victor Kristiansen til Leicester i vinter, hvor FCK fik 150 millioner kroner, er blevet et pejlemærke for, hvad de danske mestre fremover vil have for at sælge ud af sine største talenter – herunder Hákon Haraldsson.

Forventningen om 150 millioner kroner har ifølge Ekstra Bladet ikke skræmt Lille helt væk fra forhandlingsbordet endnu.

Medie: FCK vil have fat i Viborg-stjerne – har sendt stort bud

Hákon Haraldsson var i aktion for FCK 43 gange i den forgangen sæson, hvilket kastede fem mål og fem assists af sig for offensivspilleren.

I videoen nedenfor kan du se Hákon Haraldsson score FCK’s eneste mål i Champions League-gruppespillet i den forgangne sæson

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P