Så er der trukket lod: Se FCK’s kommende CL-modstander
Der er onsdag blevet trukket lod til Champions League-kvalifikationen, og F.C. København er dermed blevet klogere på, hvem man kan komme til at møde.
F.C. København skal møde enten Shamrock Rovers eller vinderen af den såkaldte ‘preeliminary round’.
Det står klart, efter der onsdag middag er blevet trukket lod til Champions League-kvalifikationens anden runde, hvor de danske mestre indtræder.
Shamrock Rovers topper lige nu den irske liga.
I den preeliminære kvalifikationsrunde er der fire klubber, som gennem et mindre turneringssystem skal have vundet en vinder.
Den vinder skal så møde det irske tophold, inden F.C. København så møder vinderen af den kamp.
De fire klubber er FK Budućnost Podgorica (Montenegro), Breiðablik (Island), Tre Penne (San Marino) og Atlètic Club d’Escaldes (Andorra).
Den første af FCK’s kampe bliver spillet den 25./26, juli, inden returopgøret bliver spillet den 1./2. august.
F.C. København starter på udebane, og får først endelig vished om sin kommende modstander en ugen forinden, hvor første kvalifikationsrunde bliver færdigspillet.