Premier League

Sikrede dem overlevelse: PL-manager fyret alligevel

Gary O'Neil har fået sparket som cheftræner i Bournemouth, selvom han var med til at sikre dem overlevelse i Premier League.

Gary O'Neil er blevet fyret som cheftræner i Bournemouth.
Foto: Craig Brough/Reuters/Ritzau Scanpix

Godt nok sluttede det ikke kønt i Bournemouth, men en lettere overraskende beslutning må det nu alligevel betegnes som.

Gary O’Neil har mandag fået sparket som cheftræner i Bournemouth.

Det til trods for, at klubben som oprykkere endte på en 15. plads i den forgangne sæson.

Bournemouth tabte sine sidste fire kampe, men da næsten halvdelen af Premier League-klubberne i foråret var i risiko for at rykke ned, var Gary O’Neil og resten af Bournemouth altså en af de klubber, som i stedet slog til og holdt sig ud af den helt store nedrykningsgyser.

– Garys præstation i sidste sæson vil jeg altid være taknemmelig for. Det her har været en svær beslutning, men den er blevet lavet efter grundige overvejelser for at stille os selv så stærkt som muligt frem mod næste sæson.

– Gary kommer til at få en lang karriere som cheftræner eller manager, men vi føler, at på det her tidspunkt, der er forandring i klubbens bedste interesse.

– Jeg vil gerne sige tak til Gary og ønske ham alt det bedste i fremtiden, lyder det fra Bill Foley, bestyrelsesformand i Bournemouth, til klubbens egen hjemmeside.

Fyret i foråret: Nu Rodgers er tilbage som manager

40-årige Gary O’Neil stod i spidsen for Bournemouth i 37 kampe i den forgangne sæson.

Til at begynde med var det som en midlertidig løsning, men i november blev han gjort til klubbens “permanente” cheftræner.

Han kan notere sig for 10 sejre og seks uafgjorte som cheftræner i Bournemouth.

Nedenfor kan du se den nu forhenværende Bournemouth-cheftræner lange ud efter Joachim Andersen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P