Officielt: Barca henter stort forsvarstalent – straks udstyret med kæmpe frikøbsklausul
FC Barcelona har mandag præsenteret Mikayil Faye som ny spiller i klubben.
Mikayil Faye kan nu kalde sig for FC Barcelona-spiller.
Således har den catalanske storklub mandag delt nyheden om, at man har hentet den 18-årige midtstopper i NK Kustosija Zagreb, som hører til i den næstbedste kroatiske række.
Mikayil Faye kommer til Barcelona på en aftale af fire års varighed – frem til sommeren 2027.
Barcelona beskriver selv den nyindkøbte forsvarsspiller som en “centerback i venstre side, som er hurtig og kan føre bolden frem”.
Selvom Mikayil Faye først fylder 19 år om lidt mindre end en måned og kommer fra den næstbedste række i Kroatien, er den unge senegaleser alligevel blevet udstyret med en frikøbsklausul på hele 400 millioner euro, svarende til lidt mindre end 1,5 milliarder kroner.
Mikayil Faye begyndte sin karriere i Diambars FC i den gambiske liga, inden han blev hentet til NK Kustosija.
Han står noteret for 13 kampe i Zagreb-klubben, de 11 fra start.
Mikayil Faye skal i første omgang være en del af Barcas andethold.
Transferjournalist: Barça tæt på ‘den næste Luis Suarez’