Trent om plads på midtbanen: Det handler om at spille så meget som muligt
Trent Alexander-Arnold stillede fredag op som midtbanespiller for England, og højre er ikke afvisende for at gøre det igen - hvis altså det betyder flere kampe i trøjen.
Trent Alexander-Arnold har ikke let ved at spille sig ind i varmen på landsholdet.
Liverpool-backen har haft hård konkurrence om minutterne med de øvrige spillere, som landstræner Gareth Southgate har foretrukket fremfor Alexander-Arnold.
Men fredag startede scouseren inde på landsholdet i rollen som midtbanespiller, som han også imod slutningen af sæsonen befandt sig i for Liverpool. Han afviser ikke selv, at det kan blive en permanent ordning på landsholdet ifølge The 42.
– Jeg vil sikre, at jeg spiller så mange kampe for England som muligt, og det har altid været målet. Jeg tror, det er en potentiel rute, vi kan tage, der vil hjælpe mig med at komme ind på holdet, siger Alexander-Arnold.
– Jeg tror klart, at der er potentiale. Det hele handler om at stille spørgsmål i trænerens hoved, så han ved, at jeg kan spille der og bringe kvaliteter til spillet, som andre ikke kan.
Trent Alexander-Arnold scorede et flot mål fra distancen i 4-0-sejren mod Malta. Han har indtil nu spillet 19 kampe for England og scoret to mål.
Trent Alexander-Arnold havde nummer 10 for England mod Malta, men I Liverpool er det hans nye holdkammerat Alexis Mac Allister, der har fået nummeret. Hør hvorfor argentineren valgte nummer 10 herunder: