Medie: Tottenham øjner defensiv forstærkning i Fulham
Tottenhams nye træner, Ange Postcoglou, har identificeret sit forsvar som noget, der skal forstærkes. Her skulle Spurs have udset sig Fulham-stopperen Tosin Adarabioyo.
Det er nye tider i Tottenham.
Ange Postecoglou har taget over på trænersædet, og her har han ifølge Sky Sports tænkt sig at forstærke midterforsvaret.
Her skulle Fulham-stopperen Tosin Adarabioyo have vækket særlig interesse, efter hans præstationer i den netop overståede Premier League-sæson, hvor Fulham imponerede.
Interessen skulle stadig være på et tidligt stadie, men da spilleren har kontraktudløb til næste sommer, er det er efterhånde sidste chance for Fulham, hvis klubben vil tjene en skilling på den 25-årige forsvarer.
Spurs står foran en større udskiftning i bagerste geled. Her står franskmanden Clement Lenglet til at vende tilbage til FC Barcelona, når hans lejeaftale udløber, ligesom der er forventet, at Davinson Sanchez forlader klubben i indeværende transfervindue.
Adarabioyo er et produkt af Manchester Citys akademi, men har siden 2020/21 spillet i Fulham efter to lejeophold i henholdsvis West Brom og Blackburn.
Det er ikke kun Tottenhams forsvar, der er tvivl om til den kommende sæson. Spurs anfører og helt store stjerne, Harry Kane, rygtes væk fra klubben efter flere trofæløse sæsoner: