International Fodbold

Mål og Highlights: Stjerner på pletten da USA og Canada spillede sig i Nations League finalen

Der venter en amerikansk-canadisk finale i den nord- og mellemamerikanske Nations League, efter Canada slog Panama, og USA slog Mexico i semifinalerne.

Der venter en amerikansk-canadisk finale i den nord- og mellemamerianske Nations League, efter Canada slog Panama, og USA slog Mexico.
Foto: Lucas Peltier/Reuters/Ritzau Scanpix

Atiba Hutchinson udvidede sin landsholdsrekord, da Canada natten til fredag dansk tid spillede sig i Nations League-finalen.

Her skal de møde naboerne fra syd, USA, som umiddelbart efter slog sine egne naboer mod syd – Mexico.

For Canadas vedkommende stod natten på et semifinaleopgør mod Panama på Allegiant Stadium i Las Vegas, og her var det de to helt store canadiske stjerner, der sørgede for en 0-2-sejr.

Den ombejlede Lille-angriber, Jonathan David, åbnede scoringen efter 25 minutter, mens Bayern Münchens Anthony Davies med 20 minutter igen gjorde det til slutresultatet 0-2.

Se højdepunkter fra kampen mellem Panama og Canada:

Atiba Hutchinson, der tidligere på ugen annoncerede, at semifinalen og altså nu finalen ville blive hans sidste landskampe for Canada, fik det sidste kvarter på banen.

FCK-legenden Atiba Hutchinson annoncerer karrierestop

Den modsatte semifinale stod på et nordamerikansk rivalopgør, og det kunne ses på kampens hele fire røde kort. De faldt alle i slutningen af anden halvleg, og inden da havde Chelseas Christian Pulisic med en scoring kort før og kort efter pausen gjort det til både 1-0 og 2-0.

Derefter sparkede Mexicos Cesar Montes Arsenals nyudnævnte amerikanske landsholdsspiller, Folarin Balogun, midtover. Det kostede selvsagt et direkte rødt kort, men Juventus’ Weston McKennie fik et kort af samme kulør efter de efterfølgende skærmydsler.

Arsenal-spiller beslutter sig: Skifter landshold til USA

Groningens Ricardo Pepi nåede lige at gøre det til 3-0 for USA, inden AC Milans Sergino Dest efter hårdhændet behandling tilsyneladende reagerede på noget, en af hans mexicanske modstandere havde sagt.

Det fik Genks Gerardo Arteaga til at skubbe Dest i hovedet, hvilket amerikaneren gengældte med et slag i hovedet til Arteaga, og så havde kampens salvadoranske dommer selvsagt ingen anden mulighed end at udvise begge spillere.

Hverken flere mål eller røde kort blev det efterfølgende til, og USA slog derfor rivalerne 3-0.

Dermed venter der natten til mandag d. 19. juni den bare anden finale i den Nord- og mellemamerikanske Nations League, hvor USA i kampen mod Canada har mulighed for at vinde for anden gang i træk.

Se mål, highlights og røde kort fra kampen mellem USA og Mexico her:

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P