International Fodbold

Medier: Efter drama – USA genansætter Berhalter

Det amerikanske fodboldlandshold kan se frem til at få Gregg Berhalter tilbage som landstræner.

Gregg Berhalter lader nu til at blive ansat som amerikansk landstræner, efter han som følge af vild sag, har stået uden jon side VM.
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

I USA er de gode til både drama og komedie.

Om sagen om landstræner Gregg Berhalter falder i den ene eller den anden kategori, må være op til læseren selv at vurdere.

Både ESPN og The Athletic skriver fredag, at Berhalter er på vej tilbage til jobbet som amerikansk landstræner, og han ventes allerede senere fredag at blive præsenteret.

Berhalter var også landstræner for USA under VM-slutrunden, men hans kontrakt udløb efter 2022, og den blev ikke i første omgang forlænget af én særlig årsag.

Under VM-slutrunden fortalte Berhalter om en anonym spiller i USA-truppen, som staben havde holdt møder om, eftersom spilleren ikke udviste den rigtige indstilling.

Den kommentar, som senere blev bekræftet af spilleren selv, henviste til Dortmund-spilleren Giovanni Reyna, og kommentaren faldt Reynas mor, Danielle Reyna, så meget for brystet, at hun gav det amerikanske fodboldforbund et tip om, at Berhalter i 1991 havde været voldelig overfor den kvinde, som Berhalter efterfølgende giftede sig med.

Det fik i januar Berhalter til selv at komme med et statement, hvori han indrømmede, at han i 1991, efter en ophedet diskussion med sin daværende kæreste, havde “sparket hende over benene”.

Det amerikanske fodboldforbund fik i marts et advokatfirma til at undersøge sagen, og konklusionen lød, at selvom situationen formentlig kunne karakteriseres som en en ‘mindre kriminel forseelse’, så havde havde Gregg Berhalter ikke uretmæssigt tilbageholdt information, da han i 2018 blev ansat som landstræner, og derfor:

– Der er ikke noget grundlag for at konkludere, at Hr. Berhalter vil være en juridisk risiko for organisationen (Det amerikanske fodboldforbund, red.).

Den tidligere Leeds-manager, Jesse Marsch, var tidligere set som favorit til det ledige amerikanske landstrænersæde, men hans agent tweetede tidligt fredag morgen, at Marsch ikke bliver den kommende amerikanske landstræner.

Det lader altså i stedet til at blive Gregg Berhalter, der igen overtager tøjlerne, og ifølge de amerikanske medier skriver han under på en kontrakt, der løber til og med den VM-slutrunde i 2026, som USA selv er værter for og dermed automatisk kvalificeret til.

Endnu melder historien ikke noget om, hvor genansættelsen efterlader Giovanni Reyna, som i øvrigt er søn af den tidligere landsholdsanfører Claudio Reyna, der op igennem 90’erne og 00’erne spillede 22 landskampe side om side med Berhalter. Reyna spillede de første 74 minutter, da USA tidligere fredag spillede sig i Nations League-finalen ved at besejre Mexico.

Du kan se mål, højdepunkter og hele fire røde kort fra den kamp her:

Mål og Highlights: Stjerner på pletten da USA og Canada spillede sig i Nations League finalen

Gregg Berhalter nåede i sine første fire år som amerikansk landstræner at stå i spidsen for The Yanks i alt 60 gange. Ud af de 60 kampe blev det til i alt 37 sejre og et pointgennemsnit på 2,05 point per kamp. Hans indtil videre sidste kamp som landstræner blev 3-1-nederlaget til Holland i VM-slutrundens ottendedelsfinale.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P