International Fodbold

Messi kickstartede verdensmestrene i testsejr

Lionel Messi bragte lynhurtigt Argentina foran i torsdagens testkamp mod Australien.

Lionel Messi scorede hurtigt mod Australien.
Foto: REUTERS/Thomas Peter.

Blot to minutter.

Blot to minutter.

Det var alt, Lionel Messi skulle bruge på at bringe de regerende verdensmestre foran mod Australien.

Kampen, der blev spillet foran kinesiske tilskuere, blev vundet med 2-0 af Argentina.

Messis lynscoring efter assist af Enzo Fernandez satte Argentina på rette kurs mod australierne, men der skulle dog gå noget tid, før den afgørende scoring blev sat ind.

1-0 var nemlig pausestillingen på Workers Stadium i Beijing, hvor Argentina stillede med flere af VM-profilerne udover hovednavnet Lionel Messi. Blandt andet var den nye Liverpool-spiller Alexis Mac Allister med fra start.

Internationalt medie laver Ballon d’Or-power ranking: Nummer otte til Messi?

Anden halvleg bød ikke på et australsk comeback. Derimod fik Argentina på ny bolden i mål. Det skete i det 68. minut af kampen, hvor German Pezzella scorede med hovedet til 2-0.

Det blev også slutresultatet i Beijing. Dermed fortsætter Argentina sin sejrskurs, da det efter VM i Qatar er blevet til tre sejre i testkampe mod Panama, Curacao og som nævnt Australien.

‘Messi-effekten’: Inter Miami er nu seriøse titeludfordrere hos bookmakerne

Messi og Co. møder Indonesien i næste testkamp, som spilles på mandag.

Herunder kan du gense et af Lionel Messis flotte mål for Paris Saint-Germain, inden han nu er skiftet til Inter Miami

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P