Medie: Lyngby overlevede – nu forlænger profilerne
Lyngby overlevede på mirakuløs vis, og nu er klubben i fuld færd med forberedelserne til endnu en sæson i Superligaen.
De kongeblå oprykkere er faktisk bare ‘de kongeblå’ nu.
Efter at have været dømt ude af alt og alle, reddede Lyngby Boldklub sig på nærmest mirakuløs vis en sæson mere i Superligaen i den allersidste runde.
Med udsigt til endnu et år med fodbold i den bedste danske række, er forberedelserne nu gået i gang.
Det indebærer blandt andet kontraktforlængelser med to af klubbens største profiler. Det skriver B.T..
Der er her tale om to islandske landsholdsspillere, Alfred Finnbogason og Sævar Atli Magnusson.
Ifølge mediet har de to islændinge allerede underskrevet nye aftaler med Lyngby.
For 34-årige Finnbogason skulle der være tale om en forlængelse på et enkelt år, mens 22-årige Sævar Atli Magnusson efter sigende har forlænget til sommeren 2025.
Begge spillere er lige nu afsted med det islandske landshold, som lørdag skal i kamp mod Slovakiet i EM-kvalifikationen.
Lyngby siger farvel til fire spillereAlfred Finnbogason står lige nu til at have kontraktudløb denne sommer, mens Sævar Atli Magnussons kontrakt løber frem til sommeren 2024.
Der er altså tale om en forlængelse på et enkelt år for begge spilleres vedkommende.
Nedenfor kan du se, hvordan det så ud i Lyngbys omklædningsrum umiddelbart efter man havde sikret sig overlevelse i Superligaen