International Fodbold

Mbappé: Aldrig godt nyt, når en som Messi smutter

Kylian Mbappé mener ikke at det er et godt tegn, når en spiller som Lionel Messi forlader en klub.

Kylian Mbappé, Lionel Messi, PSG.
Foto: Franck Fife/AFP/Ritzau Scanpix

Messi smutter, og Kylian Mbappé gider ikke at forlænge.

Franske Paris Saint-Germain skal i de kommende transfervinduer konstruere en ny offensiv, hvis man fortsat vil jagte klubbens drøm om at vinde Champions League.

Således er Lionel Messi færdig i den franske hovedstad, ligesom klubbens koryfæ, Kylian Mbappé, også er fortid i PSG senest til næste sommer. Neymar bliver desuden også sendt væk på rygtebasis.

I et interview med La Gazetta dello Sport, sætter Kylian Mbappé nu ord på betydningen Lionel Messis beslutning om at drage videre.

– Vi taler om en af de potentielt bedste spillere i fodboldens historie.

– Det er aldrig godt nyt, når en som Messi smutter, siger Mbappé.

Lionel Messi sagde i forbindelse med sin annoncering af Inter Miami som næste destination, at han ikke var glad i sine to år i PSG.

– Personligt forstår jeg ikke, hvorfor så mange mennesker var lettede over at Messi forlader klubben.

– Han fik ikke den respekt, han fortjente i Frankrig. Det er en skam, men det er sådan, det er. Vi bliver nødt til at gøre vores bedste for at erstatte ham, lyder det fra den 24-årige franskmand.

Messi efter bekræftet skifte: Har ikke været glad i to år

Kylian Mbappé har senest selv bekræftet, at han ikke kommer til at forlænge sin aftale med PSG.

Her har han kontrakt frem til sommeren 2024, og selvom han har option på at forlænge sin kontrakt med et år, bliver den mulighed ikke taget i brug.

I videoen nedenfor kan du se Michael og Brian Laudrup sætte ord på Kylian Mbappé

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P