Premier League

Eriksen eller Duracell-kanin? Danskeren løber solen sort i United

Manchester United har tirsdag delt et overblik over klubbens mest løbestærke spillere, og her er Christian Eriksen helt i top.

Christian Eriksen er en af de mest løbestærke spillere i Manchester United.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Blik for spillet, teknik og kreativitet.

Det er nogle af de gloser, som fodboldeksperter såvel som fans verden over har brugt til beskrive Christian Eriksen på en fodboldbane.

Christian Eriksen er dog ikke ‘kun’ en kreatør – han er også en vaskeægte midtbanemotor.

Og så kan det godt være, at det hører sjældenhederne til, at Christian Eriksen får ros for sit hårde arbejde når Manchester United spiller – men det får han nu.

Den store Premier League-klub har nemlig skrevet en artikel, hvor man bliver klogere på, hvem der egentlig arbejder for resultaterne på banen.

Her er det ingen ringere end Christian Eriksen, der som en anden Duracell-kanin oftest tilbagelægger de fleste meter.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Ud af de 10 mest løbestærke præstationer i United-trøjen i Premier League 2022/23, kan den danske stjerne notere sig for de fire af dem. Alle fire er endda i top seks.

Bruno Fernandes er den eneste, der kan følge med Christian Eriksens løbeindsats, og det er da også portugiseren, som har leveret den mest løbestærke kamp af dem alle.

Bruno Fernandes løb således 12,26 kilometer mod Tottenham tilbage i oktober, men Christian Eriksen står noteret for både den næstbedste, tredjebedste og fjerdebedste løbeindsats i løbet af Premier League-sæsonen.

Christian Eriksen løb tilbage i september 12,1 kilometer mod Leicester, hvilket var hans mest løbestærke indsats.

Det er dog Bruno Fernandes, som har løbet flest kilometer samlet i løbet af sæsonen – 402,5 kilometer. Han har til gengæld også spillet 59 kampe, mens Christian Eriksen står noteret for 44 kampe.

Christian Eriksen forklarer: Skulle syes efter træning

Den danske United-profil er lige nu samlet med resten af det danske landshold, som fredag spiller mod Nordirland i Parken klokken 20.45 i EM-kvalifikationen.

Landsholdet skal allerede mandag i aktion igen, når Slovenien venter på udebane.

Nedenfor kan du se en video, hvor Christian Eriksen ikke havde behov for at løbe sig i den rigtige position, for at blive afgørende

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P