3F Superligaen

Medie: Silkeborg sælger Sebastian Jørgensen

Superligaklubben Silkeborg kan snart være en markant profil fattigere, da klubben angiveligt forhandler med Malmö FF om et salg af Sebastian Jørgensen.

Silkeborgs Sebastian Jørgensen er ifølge det danske medie B.T. ved at blive solgt til svenske Malmö FF.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Silkeborg havde ved sæsonstart sidste år tre offensive profiler i form af Nicolai Vallys, Nicklas Helenius og Sebastian Jørgensen.

Under 10 måneder senere kan klubben have solgt alle tre.

Ifølge B.T. ligger superligaklubben nemlig i forhandling med den svenske storklub Malmö FF om et salg af den 23-årige offensivspiller Sebastian Jørgensen.

B.T. mener at vide, at de to klubber forhandler om en pris på omkring 10 millioner kroner, og en aftale skulle efter sigende være indenfor rækkevide.

Sebastian Jørgensen har kontrakt med Silkeborg i yderligere to år, og ender det med et salg, kan han se frem til at blive holdkammerater med Lasse Nielsen, Jonas Knudsen, Søren Rieks og Anders Christiansen på den anden side af Øresund.

Officielt: Lasse Vigen forlader Silkeborg

Sebastian Jørgensen er et produkt af Silkeborgs egen ungdomsafdeling, og han har således aldrig spillet professionelt for andre klubber.

Han fik sit store gennembrud i Superligaen i sidste sæson, hvor han som en del af ‘VHS’-trioen bestående af ham selv, Nicklas Helenius og Nicolai Vallys scorede 11 mål og leverede ni assist.

Nicolai Vallys blev i august solgt til Brøndby, Nicklas Helenius røg i januar til AaB, og nu kan også Sebastian Jørgensen altså være på vej videre.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P