Dansk Fodbold

Katastrofe: Esbjerg fB taber vigtig oprykningsduel – det lugter af 2. division igen

Esbjerg fB tabte søndag hjemme mod B.93, og Superligaens bronzevindere fra 2019 skal nu bruge en god portion hjælp og held, hvis ikke de skal tilbringe endnu en sæson i landets tredjebedste række.

Esbjerg fB Logo
Foto: Esbjerg fB

Esbjerg fB måtte søndag se sig slået hjemme med 1-2 af B.93.

Et nederlag, som meget vel kan vise sig at få enorme konsekvenser for klubben, der for blot fire år siden vandt bronze i Superligaen.

Kampens først mål faldt efter et lille kvarter, da Abdullah Iqbal gjorde det til 0-1 for gæsterne.

Efter en times spil blev ondt værre for Esbjerg, da Ahmed Daghim efter to store Esbjerg-chancer gjorde det til 0-2 på en omstilling.

Esbjergs Mathias Jørgensen ellers bragt spændingen tilbage i opgøret, da han i det 72. minut reducerede til 1-2.

B.93 formåede dog at stå imod det efterfølgende Esbjerg-pres, og da slutfløjten lød kunne Østerbro-klubben fejre sejren og de tre point foran de 7.255 fremmødte tilskuere.

Kampen var den næstsidste for både Esbjerg fB og B.93 i denne sæson.

De to klubber lå side om side på andenpladsen i 2. division forud for opgøret, og med en enkelt runde tilbage ligner det nu, at det bliver B.93, som rykker op i NordicBet Ligaen – på bekostning af Esbjerg.

Kolding IF vandt således sin kamp tidligere søndag, og med resultatet mellem Esbjerg og B.93 er Koldning nu sikret oprykning.

Esbjerg fB møder netop Kolding i den sidste runde, mens B.93 møder bundproppen i oprykningsspillet i landets tredjebedste række, Thisted FC.

Den eneste måde, hvorpå Esbjerg kan rykke op efter sidste runde, er hvis B.93 taber sin kamp, samtidig med at Esbjerg vinder over Kolding IF – sker det, vil Esbjerg rykke op på en bedre målscore end B.93.

Resultatet betyder desuden, at Aarhus Fremad ikke længere kan rykke op.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P