Premier League

Medie: Ten Hag og flere spillere vil have Greenwood tilbage i United-truppen

I februar måned frafaldt alle sigtelserne mod Mason Greenwood, efter han i 2022 blev anklaget for blandt andet voldtægt.

Manchester United skulle være interesseret i at sende angriberen Mason Greenwood på leje i en europæisk klub i hele den kommende sæson.
Foto: Peter Powell/Reuters/Ritzau Scanpix

Sagaen om Mason Greenwood har stået på længe, men nu kan en afgørelse snart finde sted.

Flere medier beretter efterhånden om, at Greenwood snart kan få en afklaring på, om han skal forblive Manchester United-spiller eller fremtiden ligger andetsteds.

Ifølge The Sun skulle Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, og flere af spillerne i truppen være klar til at tage imod Greenwood med åbne arme.

Mediet skriver desuden, at den 21-årige englænder er så forhippet på at få sat skub i karrieren igen, at han ikke udelukker at fremtiden kan være andre steder end United, efter han ikke har spillet fodbold siden januar 2022.

Derfor har der også den seneste uge floreret rygter omkring, at han kan være på vej til Italien, Spanien eller Tyrkiet på en lejeaftale.

En af grundene til det skyldes angiveligt, at Uniteds kvindehold ikke ser med milde øjne på, hvis Greenwood igen er at finde på træningsanlægget. Det på trods af, at alle anklager mod ham frafaldt i februar måned.

Medie: United vil sende Greenwood ud på lejeaftale hele næste sæson

Derudover har sponsorerne også en hel del at sige i sagen.

Flere af dem er efter sigende også lunkne ved tanken om, at Greenwood igen trækker en United-trøje over hovedet, da de ikke ønsker at blive associeret med ham.

Ifølge The Sun forventes det, at der kommer en afklaring i sagaen indenfor de næste uger.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P