
Madrid-præsident om Mbappé: Vi henter ham!
Franskmanden er stadig en eftertragtet herre i den spanske hovedstad.

Står det til Real Madrids præsident, Florentino Pérez, så ender Mbappé i kongeklubben.
Pérez blev fanget på video af nogle tilhængere, der spørger, om klubben køber Mbappé. Hertil svarer præsidenten, at det gør de – bare ikke i år.
Meldingen er noget overraskende, eftersom den franske angriber var rygtet kraftigt til Madrid for et år siden, men i sidste ende skrev under på en ny kontrakt med Paris Saint-Germain.
Det fik efterfølgende flere medier til at skrive, at hovedsædet i den spanske hovedstad var blevet fornærmet over den franske VM-finalist.
Det tyder dog på, at tiden heler alle sår, og at Mbappé igen er på blokken i Real Madrid.
Rygterne om Mbappés mulige skifte har været brandvarme førhen. Læs mere om det herunder.
