Champions League

Haaland i fint Champions League-selskab

Nordmanden har muligheden for at blive topscorer for anden gang i den største europæiske turnering.

Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Erling Haaland kan i aftenens Champions League-finale skrive sig ind i historiebøgerne.

Målmaskinen er topscorer med sine 12 mål i turneringen i denne sæson, hvilket er fire mere end Mohamed Salah på andenpladsen.

Udover potentielt at kunne hive trofæet med de store ører hjem til den blå del af Manchester for første gang nogensinde, kan Haaland blive medlem af en fornem Champions League topscorer-klub.

Når dommerens fløjte lyder for sidste gang i aften, vil den norske målsluger kunne lade sig kåre som topscorer for anden gang i hans karriere.

Det er der ikke mange, der har formået siden turneringens oprettelse i 1992. Faktisk vil Haaland være den blot sjette spiller, som opnår at blive topscorer mere end én gang.

Ved det høje bord finder man Andriy Shevchenko og Raúl, der begge har været mest scorende ad to omgange. Ruud van Nistelrooy er blevet topscorer tre gange, mens Messi og Cristiano Ronaldo har formået at vinde titlen henholdsvis seks og syv gange.

Det er ikke første gang, at nordmanden skriver sig i historiebøgerne. Læs mere om det herunder.

Rekord-ræven: Haaland tangerer 20 år gammel PL-rekord sat af Arsenal-legende

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P