NordicBet Ligaen

Aarhus Fremad klynger sig til sig spinkelt håb om oprykning med snæver sejr

Aarhus Fremad har fortsat en yderst spinkel chance for at rykke op i NordicBet Ligaen, efter det blev til en sejr over Thisted lørdag.

Det er ikke helt umuligt endnu.

Aarhus Fremad brød lørdag en kedelig stime på fire nederlag i streg, da det blev til en kneben 0-1-sejr ude mod Thisted FC.

Kampens enlige mål faldt efter lidt mere end en times spil, og med sejren og de tre point er der fortsat liv i Aarhus Fremads drømme om oprykning til NordicBet Ligaen.

Således kravler Aarhus-klubben med sejren op på 60 point i 2. division med én kamp tilbage af sæsonen.

Foran sig har man dog fortsat B.93, Esbjerg og Kolding, som alle fortsat mangler at spille to kampe.

Esbjerg og B.93 har 62 point, mens Kolding topper puljen med 63 point.

Da Esbjerg mangler at møde begge de to øvrige klubber i top tre, skal resultaterne virkelig flaske sig, hvis Aarhus Fremad skal lykkes med at rykke op.

Det er dog ikke umuligt, selvom det i givet fald så bliver afgjort på målscorer.

Aarhus Fremad møder AB i sin sidste kamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P