Champions League

Medie: Manchester Uniteds gyldne ‘treble-trofæ’ står i Liverpool

Manchester United skrev historie tilbage i 1999, hvor man blev den første engelske klub til at lave 'the treble' - Champions League-trofæet fra den historiske sæson står dog i Liverpools pokalskab.

Manchester Uniteds Champions League-pokal står i Liverpools pokalskab.
Foto: Emin Caliskan/Reuters/Ritzau Scanpix

Det måske mest historiske trofæ i Manchester Uniteds historie står i Liverpools pokalskab.

Det skriver mediet DailyStar.

Der er her tale om ‘pokalen med de store ører’, som Manchester United kunne løfte i forbindelse med Champions League-triumfen tilbage i 1999 – det år, hvor den røde Manchester-klub skrev sig ind i historien som den første engelske klub til at vinde ‘the treble’.

Årsagen til, at Champions League-trofæet, som Manchester United løftede i 1999, rent faktisk hører til i Liverpool skyldes en regel, som UEFA plejede at have.

Reglen gik i al sin enkelthed ud på, at en klub ville få lov til at beholde Champions League-pokalen, hvis det var femte gang i klubbens historie, man vandt den prestigefulde turnering.

Det betyder, at da Liverpool i 2005 vandt finalen over AC Milan, måtte man tage pokalen med sig hjem – den samme pokal, som Manchester United fejrede triumfen over Bayern München med i Barcelona seks år forinden.

Trupnyt: Guardiola har udtaget de 23 spillere, som skal hente Champions League-trofæet

Manchester United er fortsat den eneste engelske klub til at have vundet the treble, men det kan der blive lavet om på lørdag aften, når Manchester City møder Inter i Champions League-finalen klokken 21.00.

Vinder Manchester City, vil det nemlig være historiens anden treble af en engelsk klub, da den lyseblå Manchester-klub som bekendt har vundet det engelske mesterskab samt FA Cup-finalen i denne sæson.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P