Premier League

Klopp jubler over ‘fantastiske’ Mac Allister: Der er ikke noget pres på ham

Jürgen Klopp er jublende lykkelig over, at det nu bliver i Liverpool-trøjen, at Alexis Mac Allister kommer til at udvikle sig yderligere som fodboldspiller.

Liverpool-manager Jürgen Klopp jubler over tilgangen af argentinske Alexis Mac Allister.
Foto: Ritzau/Scanpix & Liverpool FC

Det er begyndelsen på et langt og, måske, frugtbart samarbejde, der torsdag tog sin begyndelse.

Alexis Mac Allister og Liverpool er blevet enige om en kontrakt for de kommende fem sæsoner, og det forlyder tilmed, at Liverpool har gjort sig et vaskeægte scoop.

‘Kun’ 35 millioner pund – eller cirka 300 millioner kroner – har Anfield-klubben angiveligt betalt Brighton for den argentinske verdensmester, som kan se frem til at arbejde sammen med manager Jürgen Klopp.

Det er dog langt fra kun Mac Allister, der glæder sig over skiftet. Også klubbens tyske manager glæde sig til at kunne hjælpe den 24-årige midtbanespiller med at tage karrierens næste skridt.

– Jeg er virkelig glad for, at hans næste skridt bliver hos os, og at vi kommer til at arbejde med en spiller, som allerede er fantastisk og erfaren, men som også stadig har meget mere i vente, eftersom han kun er 24 år gammel.

– Han er allerede lige så glad for at slutte sig til os og arbejde med os, og dermed er der allerede skabt et godt partnerskab, men der er ikke noget pres på ham. Han er stadig ung, så det er klart, at han udelukkende kommer til at forbedre sig, og så er det vores job at hjælpe ham med at tage de næste skridt, lyder det fra Jürgen Klopp.

Officielt: ​​Alexis Mac Allister skifter til Liverpool

Alexis har for Brighton spillet mest på den centrale midtbane, men ind imellem har han også været brugt lidt længere fremme på banen såvel som på den defensive midtbane.

– Han er selvfølgelig en spiller, som vi har kendt til længe, og jeg har set ham vokse fra at være en ung dreng, der kom til Premier League, til at være en mand, der hjalp sit land med at vinde VM. Det er lidt af en rejse, siger Jürgen Klopp og uddyber:

– Vi tilføjer en meget talenfuld, meget klog, meget teknisk begavet dreng til vores trup, og det er super nyheder – det er det virkelig.

– Jeg tror ikke fodboldverdenen har brug for, at jeg siger meget om Alexis’ kvaliteter, for de er allerede ret velkendte, men det er klart, at han kan spille forskellige positioner på midtbanen og er en allrounder. Han er kølig og fattet og besidder rigtig spilintelligens, lyder det fra den tyske manager.

Alexis Mac Allister kan formentlig få sin uofficielle debut for Liverpool, når de den 19. juli møder tyske Karlsruher i en træningskamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P