International Fodbold

International spillerforening med opråb: Øget risiko for fysiske og mentale skader

En ny rapport viser, at de professionelle fodboldspiller har en øget risiko for fysiske og mentale skader som følge af det tætpakkede kampprogram.

Mental og fysisk træthed forårsaget af tætpakkede kampprogrammer er et problem for fodboldspillere.
Foto: Adrian Dennis/AFP/Ritzau Scanpix

Fodboldspillernes fysiske og mentale helbred er i fare.

Sådan lyder det fra Den Internationale Spillerforening (Fifpro), efter en ny rapport om belastning og arbejdsmængde har set dagens lys.

Rapporten er udarbejdet af Fifpro selv, og omhandler den forgangne sæson.

Den netop overståede sæson var da også lidt usædvanlig, da VM-slutrunden i Qatar blev afviklet i november og december – og altså ikke om sommeren, som der ellers er tradition for.

Det fik den konsekvens, at kampprogrammet var mere komprimeret både før og efter slutrunden.

Rapporten viser, at næsten halvdelen af VM-deltagerne oplevede øget mental træthed i løbet af sæsonen, nogle endda i ekstrem grad. Det betyder øget risiko for skader, udbrændthed og forkortede karrierer.

Messi-skifte sender billetpriser på himmelflugt – 1000% stigning

I rapporten har man brugt Raphael Varane som et eksempel på, hvordan tilværelsen kan se ud for en professionel fodboldspiller på det øverste niveau.

Siden sommeren 2018 har han spillet 248 kampe, hvoraf de 58 procent har været med mindre end fem hviledage imellem.

Varane rejse i samme periode 229.244 kilometer i forbindelse med internationale kampe, og så sent som i vinter besluttede han sig for at stoppe på landsholdet, trods sine blot 29 år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P