International Fodbold

Messi bekræfter: Jeg tager til Miami

Lionel Messi tilslutter sig den amerikanske MLS, hvor han fremover kommer til at tørne ud for Inter Miami.

Lionel Messi skifter til amerikanske Inter Miami.
Foto: Alain Jocard/AFP/Ritzau Scanpix

Lionel Messi skal til USA.

Således har den argentinske verdensstjerne onsdag aften selv bekræftet, at han fortsætter karrieren i den amerikanske MLS.

Her bliver det Inter Miami, der har David Beckham som medejer, som fremover får gavn af den 35-årige argentiners fodboldkunnen.

Rygterne har svirret længe, men Messi har fra sit hjem i Paris givet et eksklusivt interview med spanske Sport og Mundo Deportivo, som fik lov til at offentliggøre historien onsdag aften klokken 21.00.

Her er Messi citeret for at have sagt følgende:

– Jeg tager ikke tilbage til Barca, jeg tager til Miami.

Efter PSG-exit – Messi takker én ‘smuk person’

Lionel Messi har vundet Ballon d’Or hele syv gange, og er en meget seriøs kandidat til at vinde næste gang, efter han førte Argentina til VM-guld kort før årsskiftet.

Han forlod FC Barcelona i 2021 efter 21 år i klubben. Her står han noteret for 672 mål, 10 LaLiga-titler og fire Champions League-titler – og meget mere til.

Messi har de seneste to år tørnet ud for PSG, som han nu har forladt ved kontaktudløb. Her blev det til 16 mål og 16 assists i den netop overståede Ligue 1-sæson.

Opdateres..

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P