Serie A

Officielt: Klublegende forlader AC Milan-post som teknisk direktør

AC Milan har netop offentliggjort, at klubben tager afsked med klublegenden Paolo Maldini som teknisk direktør.

Paolo Maldini færdig i AC Milan.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Paolo Maldini har tjent AC Milan i tykt og tyndt.

Det gælder både som spiller og senere hen i rollen som teknisk direktør i klubben.

Fremover må han dog nøjes med at støtte hjerteklubben som fan. AC Milan har nemlig offentliggjort, at klublegenden forlader jobbet, som han har haft siden 2019, med øjeblikkelig virkning.

I den officielle udmelding på klubbens hjemmeside fremgår ingen årsag til afskeden med Paolo Maldini.

Ifølge Fabrizio Romano skyldes afskeden dog uenigheder med AC Milans bestyrelsesformand, Gerry Cardinale.

Derudover forlader sportsdirektøren, Ricky Massara, ifølge Fabrizio Romano også sin post. Der er dog endnu ikke meldt noget officielt ud i forhold til dette på AC Milans hjemmeside.

De to nu tidligere direktører har haft stor andel i at opbygge det Milan-hold, der i 2021/22-sæsonen genvandt Serie A efter 11 trofæløse sæsoner.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P