Europæisk Fodbold

Endnu en dansker på plads i Anderlecht

Danske Jesper Fredberg har tirsdag hentet landsmanden Mikkel Hemmersam til den belgiske hovedstadsklub Anderlecht.

Belgiske Anderlecht får nu tilføjet endnu en dansker i form af Mikkel Hemmersam, der fremover skal være sports manager i den belgiske storklub.
Foto: RSC Anderlecht

Der begynder så småt at være tale om en danskerkoloni i Bruxelles.

Godt nok er Anders Dreyer den eneste dansker i spillertruppen i Anderlecht, men i staben og på ledelsesgangen kan flamsk og fransk nu blive suppleret af endnu et sprog – dansk.

Siden Anderlecht i november sidste år præsenterede Jesper Fredberg som ny CEO i klubben, er der stille og roligt kommet flere danskere til.

Først blev Brian Riemer hentet ind som ny cheftræner, og så kom Anders Dreyer til i januars transfervindue. Nu får de tre danskere så følgeskab af den nu tidligere sportschef for FC Nordjsællands akademi – Mikkel Hemmersam.

– Jeg er virkelig glad for at byde Mikkel velkommen til Anderlecht. Vi har søgt at styrke den sportslige organisation i et stykke tid nu, og med Mikkel tilføjer vi en med erfaring og en baggrund, der passer rigtig godt ind i Anderlechts DNA.

– Han har også et stærkt kendskab til europæisk fodbold, han er passioneret om talentudvikling, og så har han ledelseserfaring, lyder det fra CEO Jesper Fredberg.

Også Hemmersam selv ser frem til de nye udfordringer i Bruxelles, hvor han som Sports Manager vil arbejde tæt sammen med Jesper Fredberg om at udvikle klubbens langsigtede strategi.

Officielt: FCN vinker farvel til fem spillere

Derudover kommer der også til at ligge en lang række andre opgaver på Hemmersams bord, og han skal blandt andet stå i spidsen for klubbens scouting og rekruttering samt organiseringen af klubbens future-hold. Desuden får han også til opgave at assistere i udviklingen af unge talenter og optimere deres overgang fra akademi til førstehold.

– Talentudvikling er det, der driver mig. Jeg har altid haft stor respekt for det arbejde Anderlecht har lavet i forhold til at producere så mange talentfulde spillere til de største turneringer.

– Jeg er beæret over komme til at arbejde for en klub som Anderlecht, hvor fodboldaspektet er så vigtig en del af filosofien. Det her projekt har så stort et potentiale, og jeg kan ikke vente med at blive en del af det, lyder det fra Mikkel Hemmersam.

Mikkel Hemmersam har været i FC Nordsjælland siden 2021, hvor han først var sportsdirektør for hele den sportslige organisation og efterfølgende blev sportschef for akademiet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P