Officielt: Duelund bliver i AGF
Mikkel Duelund fortsætter i AGF, det har klubben offentliggjort kort før kampstart i sæsonens sidste kamp.
Det er en ganske speciel situation, men nu er der gode nyheder fra AGF.
Den aarhusianske klub er blevet enige med Mikkel Duelund om at fortsætte samarbejdet frem til – i første omgang – sommeren 2024.
Duelunds kontraktsituation er blevet vanskeliggjort af krigen i Ukraine, for Mikkel Duelund er egentlig fortsat ejet af den ukrainske hovedstadsklub Dynamo Kyiv.
Nu er der dog i første omgang kommet styr på det kommende år, og det glæder hovedpersonen selv.
– AGF er mit hold, og Aarhus er min by – det har jeg bare fået bekræftet her i foråret. Og det har hele tiden været planen, at jeg skulle fortsætte, hvis det kunne lade sig gøre.
– Jeg er faldet godt til i truppen og i klubben, som jo er et helt andet sted end, da jeg forlod den som ungdomsspiller. Og selv om jeg i foråret ikke har kunne spille alle de kampe, jeg gerne ville, så føler jeg også, at jeg har bidraget til vores gode sæson. Det glæder jeg mig nu til at gøre hen over en hel sæson, når vi starter op igen, siger Mikkel Duelund.
AGF-chef: Mikkel er topprofessionel og giver noget ekstraAGF skriver selv, at FIFA har forlænget den periode, hvor spillere fra Ukraine kan optræde for andre klubber, og det er den mulighed AGF og Duelund har udnyttet.
Mikkel Duelunds kontrakt i Dynamo Kyiv udløber også i sommeren 2024, og han vil derfor være mulig at hente kvit og frit om et for både AGF og alle andre interesserede klubber.