3F Superligaen

Clem tydeligt berørt efter grim tackling: Det gør mig ked af det

F.C. Københavns William Clem er ked af, at han kan have skadet Randers' Mads Enggaard alvorligt og indrømmer, at han var heldig med at slippe for rødt kort.

F.C. Københavns William Clem indrømmer, at hans tackling på Randers FC's Mads Enggaard godt kunne have givet rødt kort.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Parken var forvandlet til en stor fest, men for særligt én spiller blev søndagens kamp alt andet end en god oplevelse.

Randers FC’s Mads Enggaard blev efter en god halv times spil savet midtover af F.C. Københavns William Clem, som dog noget overraskende slap med et gult kort.

Umiddelbart efter situationen lød det fra Randers-lejren, at de frygtede en brækket ankel og tilmed en skadet skulder til Mads Enggaard, og den melding rørte tydeligvis William Clem midt i københavnernes guld-fejring.

– Det gør mig selvfølgelig ked af det. Der var ingen intention i det, jeg prøver egentlig bare at tackle bolden, og så er det uheldigt, og jeg rammer ham rimelig højt oppe.

– Jo den var grim, og muligvis kunne den også godt have kostet mere end et gult kort, sagde William Clem efter kampen til Viaplay og uddybede:

– Jeg kender Mads rigtig godt, så jeg er selvfølgelig super ked af det. Der var ingen intentioner i det, jeg skal nok lige hen og snakke med ham og give ham en god undskyldning.

Du kan se situationen herunder, mens interviewet med William Clem kan ses over artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P