Bekræftet: AaB-profil forlader klubben
Den første AaB-spiller til at forlade klubben efter nedrykningen fra Superligaen er fundet.
Iver Fossum stopper i AaB.
Det oplyser klubben søndag.
Nyheden kommer mindre end 24 timer efter AaB’s nedrykning fra Superligaen.
Iver Fossum har kontraktudløb denne sommer, og aftalen mellem parterne er altså ikke blevet forlænget.
Den 27-årige nordmand nåede 137 officielle kampe i AaB-trøjen, hvilket er næstflest for en udenlandsk spiller i klubbens historie – kun overgået af Jacob Rinne.
Den norske midtbanespiller kan samtidig notere sig for 32 scoringer for AaB, hvilket også er næstflest af en udenlandsk spiller i klubbens historie – kun overgået af William Graham Lockey.
– Iver Fossum har i de seneste fire sæsoner været en vigtig figur for AaB, og vi vil gerne takke ham for hans loyale indsats for klubben.
– Vi har i et stykke tid været klar over, at vores veje skulle skilles nu, og vi ønsker Iver alt det bedste med sin karriere fremover, mens vi for vores vedkommende er i gang med trupplanlægningen for den kommende sæson, så vi står bedst muligt, siger Ole Kappmeier, sportsdirektør i AaB.
Video: Blev AaB snydt for livsvigtigt straffe?Iver Fossum kom til AaB fra tyske Hannover 96 i sommeren 2019.