Bundesligaen

Mål og Highlights: Poulsen og Leipzig slår Lindstrøm og Frankfurt i tysk pokalfinale

For anden sæson i træk kan RB Leipzig lade sig hylde som vindere af den tyske pokalturnering.

RB Leipzig og Yussuf Poulsen vandt lørdag aften den tyske pokalfinale over Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt.
Foto: Odd Andersen/AFP/Ritzau Scanpix

Sidste år skulle der en straffesparkskonkurrence til i finalen mod Freiburg, men det var ikke nødvendigt mod Frankfurt i år.

RB Leipzig snuppede lørdag den tyske pokal, da de på Olympiastadion i Berlin slog Jesper Lindstrøm og Eintracht Frankfurt 2-0.

Hverken Yussuf Poulsen eller Jesper Lindstrøm startede inde for deres respektive mandskaber, men begge danskere kom på banen kort inde i anden halvleg efter en første halvleg, der hverken havde budt på mål eller specielt flot spil.

Og det var faktisk som om, at der skete noget, da de to danskere kom på banen. Yussuf Poulsen blev skiftet ind efter en times spil, og ti minutter senere entrerede Jesper Lindstrøm også græstæppet på det olympiske stadion, og bare minuttet efter Lindstrøms indskiftning kom kampens første scoring.

Christopher Nkunku, der formentlig spillede sin sidste kamp for RB Leipzig, trak ind i banen, og på feltkanten sendte han en afslutning mod mål.

Afslutningen blev rettet af hele to gange i Frankfurt-forsvaret, og afslutningen, som Frankfurt-målmand Kevin Trapp, uden tvivl ville have taget, gik i stedet under benet på den allerede liggende målmand, og så brød jubelen ud blandt de medrejsende Leipzig-fans.

Mål og Highlights: Se Yussuf Poulsen-scoring sende sejren til Leipzig og Schalke 04 ud af Bundesligaen

Et lille kvarter senere var det så ungarske Dominik Szoboszlai der lukkede finalen med sin scoring til 2-0. Frankfurt-forsvaret var alt for fokuseret på Christopher Nkunku, og mens fem forsvarsspilleren havde øjnene rettet mod den lille franskmand, sneg Szoboszlai ind i bagrummet.

Nkunku spillede den 22-årige midtbanespiller i himmelen, og med en tæmning og efterfølgende et drøn sendte Szoboszlai bolden ind bag Kevin Trapp for anden gang i kampen og til slutresultatet 2-0.

RB Leipzig 1-0 Eintracht Frankfurt (Christopher Nkunku, 71′):

RB Leipzig 2-0 Eintracht Frankfurt (Dominik Szoboszlai, 85′):

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P