3F Superligaen

Horsens-chef var ét mål fra overlevelse: Det gør ondt helt ind i sjælen

AC Horsens skal efter sommerferien kæmpe en hård kamp for at komme tilbage i Superligaen, efter de lørdag blev sendt ned fra landets bedste række - og det gør ondt.

Jens Berthel Askou, AC Horsens.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AC Horsens skal tilbage, hvor de kom fra – NordicBet Ligaen.

Det står klart, efter det blev til 0-0 hjemme mod Lyngby Boldklub lørdag.

Her var der ellers hjælp at hente i Aalborg, hvor Silkeborg IF endte med at slå AaB.

Med 0-0 og det ene point ender AC Horsens på 11. pladsen, hvor kun målscoren adskiller dem fra overlevelse. I stedet blev det lørdagens modstander, som kan se frem til at spille Superliga efter sommerferien.

At være så tæt på overlevelse, er noget, som gør det ekstra svært at forholde sig til nedrykningen for AC Horsens-cheftræner Jens Berthel Askou.

– Det er forfærdeligt – som sådan noget jo er.

– Det gør ondt langt, langt ind i sjælen. Specielt når det har været så tæt, og blev så tæt som det var i dag.

– Vi er nede på ét hovedstød, ét spark, én blokering, én redning fra at vi kan stå her og juble i stedet for Lyngby, lyder det fra AC Horsens-cheftræneren til Viaplay.

Du kan se hele interviewet med den nedrykkede cheftræner i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P