Officielt: AC Milan forlænger med stjernespiller – lang kontrakt
AC Milan har offentliggjort, at man har forlænget kontrakten med holdets portugisiske stjernespiller.
AC Milan forlænger med Rafael Leao.
Den italienske storklub har netop offentliggjort, at man er nået til enighed med den portugisiske stjernespiller om en ny aftale.
23-årige Rafael Leao har været en profil i Milano, siden han ankom fra franske Lille i sommeren 2019.
I indeværende sæson er det blevet til 13 mål og 12 oplæg i alle turneringer, hvor portugiseren har været med til at hjælpe sit hold i Champions League-semifinalen.
Rafael Leaos tidligere kontrakt stod til at udløbe i sommeren 2024.
Den nye aftale strækker sig helt frem til sommeren 2028.
Ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano, er der en frikøbsklausul på 1,3 milliarder kroner med i aftalen.
Endvidere skulle Rafael Leao have fået en årsløn på 37 millioner kroner samt 15 millioner kroner i såkaldte ‘add ons’.
I alt står Rafael Leao noteret for 162 kampe, 41 mål og 29 assists i AC Milan-trøjen.