NordicBet Ligaen

HB Køge sadler om: Vinker farvel til 10 spillere

Intet mindre end 10 spillere forlader HB Køge denne sommer, og det er flere, end hvad klubben nogensinde før har prøvet.

HB Køge Logo
Foto: HB Køge

Når HB Køge fredag aften har spillet sæsonens sidste kamp, vil hele 10 spillere have fået sine sidste minutter for mandskabet fra NordicBet Ligaen.

Det oplyser klubben på sin hjemmeside fredag.

De seks af spillerene er Oskar Snorre, Frederik Mehder, Max Sauer, Abdul Arshad, Andreas Bengtsson og Jacob Trenskow forlader alle klubben ved kontraktudløb, mens aftalerne med de fire lejede spillere, Leo Walta, Yousef Salech, Zean Dalügge og Charlie Weberg også udløber.

 HB Køge-direktør Per Rud sætter ord på afgangen af de mange spillere.

– Vi sadler om i vores projekt, og det indebærer også, at vi kommer til at sætte vores trup sammen på en anden måde fremadrettet. Med mange aftaler, der står til udløb nu, er det det eneste rigtige for os at udnytte det til at kickstarte vores nye projekt.

– Vi tager afsked med flere spillere på én gang, end vi har prøvet før, men det er vigtigt for mig at understrege, at det overordnet er helt efter vores plan og strategi, siger han.

HB Køge spiller sæsonens sidste kamp fredag klokken 19.00 mod Fremad Amager.

Her har man muligheden for at ende som nummer syv, otte eller ni i NordicBet Ligaen. Fremad Amager er garanteret nedrykning.

Blodrøde tal: Fremad Amager tvangsnedrykket

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P