Bundesliga-træner har fået sparket
Borussia Mönchengladbach har fyret klubbens cheftræner.
Efter én sæson er det slut.
Borussia Mönchengladbach har fredag meddelt, at man har valgt at fyre klubbens cheftræner, Daniel Farke.
– Efter flere snakke med Daniel Farke, er vi nået frem til, at vi vil gå hver til sit. Vi vil gerne takke Daniel og hans team for det arbejde, de har udført, siger Gladbach-direktør Roland Virkus.
Gladbach sluttede på en skuffende 10. plads i Bundesligaen i denne sæson.
Daniel Farke blev ansat forrige sommer, og hans kontrakt strakte sig frem til 2025.
Den 46-årige tysker har tidligere været cheftræner i Norwich og Krasnodar.