Premier League

Pessimistisk Arsenal-legende: Kommer aldrig op på det niveau igen

Det er ikke rar læsning for Arsenal-fans i engelske The Sun, hvor klub-legenden Tony Adams deler sit pessimistiske syn på tingenes tilstand i klubben.

Arsenal-legenden Tony Adams ser ikke ligefrem positivt på tingenes tilstand i Arsenal til trods for denne sæsons andenplads.
Foto: Little Savage/ Wiki Commons

Tony Adams opnåede fire engelske mesterskaber med Arsenal gennem sine 19 år i klubben, men han forventer ikke det nuværende Arsenal-hold kan tilføje en titel til pokalskabet.

Det er den hårde udmelding den tidligere mangeårig Arsenal-anfører kommer med i sin klumme i The Sun.

Her skriver han blandt andet, at når man har overpræsteret så meget, som han mener Mikel Arteta og Arsenal-mandskabet har i denne sæson, vil det oftest blive opfulgt af en skuffende sæson.

– Jeg frygter, at det her er så godt, som det kan blive for dem. Snakken om at Arsenal smed mesterskabet er nonsens, for de spillede op til deres absolutte maksimum og kunne lige præcis ikke følge med det bedste hold i verden.

– Ingen havde forventet, at de ville slutte så højt, men bagsiden til alt det er; Hvordan fortsætter de herfra?

– Jeg hader at lyde som en dommedagsprofet, men jeg mener, at det her hold allerede har peaket. Det var muligvis den bedste sæson, som mange af spillerne nogensinde kommer til at have. Jeg tror ikke på, at de kommer op på det niveau igen, skriver Tony Adams i sin klumme i The Sun.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

Adams mener dog ikke udelukkende det skyldes Arsenals mangel på niveau, men lige så meget, at Manchester City bare er i en liga for dem selv.

– De kommer afgjort ikke til at udfordre Manchester City næste sæson, og uden seriøs rekruttering til sommer bliver det svært for dem at slutte som toer igen. City’s B-hold er bedre end noget andet Premier League-hold, og vi ved, at Newcastle, Manchester United, Liverpool og Chelsea alle vil være meget stærkere næste sæson, lyder den hårde dom fra Tony Adams.

Medie: 15 spillere kan få kniven i Chelsea – 21 spillere returnerer

Tony Adams havde en glorværdig tid i Arsenal, hvor han både startede og sluttede sin karriere. Foruden de fire engelske mesterskaber vandt han blandt andet også FA Cuppen tre gange og opnåede 582 kampe for klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P