Europæisk Fodbold

Medie: Neymar vil kun forlade PSG for én klub

Verdens dyreste fodboldspiller er angiveligt klar til at forlade Paris Saint-Germain denne sommer, men kun én klub kan friste ham væk fra Paris.

Ifølge Engelske The Sun er Neymar klar på et skifte væk fra PSG, men kun hvis han kan skifte til Manchester UNited.
Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Han kostede 222 millioner euro, da han i 2017 skiftede FC Barcelona ud med Paris Saint-Germain.

Helt så meget skal Manchester United næppe betale for Neymar, men ifølge Foot Mercato er det netop Manchester United, der er den eneste klub, Neymar vil forlade PSG til fordel for.

Det hænger ifølge det franske medie sammen med de tætte forbindelser, Neymar har med golfstaten Qatar og selve brandet Qatar.

Den qatariske prins Jassim bin Hamad Al Thani står nemlig for ét af de i alt to bud, de nuværende Manchester United-ejere har fået på den engelske klub.

Skulle Jassim bin Hamad Al Thani ende med at købe den engelske klub, menes den brasilianske playmaker at kunne blive galionsfigur under det nye qatariske ejerskab.

Neymar til United? Ten Hag bliver forholdt rygterne

Derudover er Neymars far angiveligt involveret i salget af sønnens tidligere klub, Santos, der er interessant for Paris Saint-Germain-ejerne, qatariske QSI, som ønsker at skabe forretningsmodel med flere forskellige klubber verden over – herunder altså brasilianske Santos samt italienske Sampdoria.

Manchester United-manager, Erik ten Hag, indrømmede efter sæsonens sidste kamp, at han havde brug for mere firepower i sin offensiv, hvis De Røde Djævle i næste sæson skal kunne spille med om det engelske mesterskab.

City melder sig ind i kampen om Neymar: Guardiola har ringet til ham

Slutteligt skulle Neymars forhold til de store chefer i PSG være en smule udfordret, og det blev ikke bedre i weekenden.

Her var Neymar nemlig ikke en del af den PSG-trup, der på udebane i Strasbourg fik 1-1- og vandt det franske mesterskab. PSG-træner Christophe Galtier forklarede Neymars fravær med, at brasilianeren havde svært ved at bevæge sig rundt.

Derfor kom det også som en overraskelse, at Neymar søndag var til stede i Monaco, da Fyrstendømmet var værter for sit årlige Fomel 1 Grand Prix. En overraskelse de angiveligt har set som lidt af en provokation i den franske hovedstadsklub.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P