Medie: Bayern gør det onde ved Dortmund – igen-igen
Bayern München snuppede på ganske dramatisk vis sit 11. tyske mesterskab i træk, da de med hjælp fra Mainz snød Dortmund for trofæet på sidste spillerunde. Nu kan de være på vej til at snyde Dortmund igen.
Først Mats Hummels, så Mario Götze og slutteligt Robert Lewandowski.
Bayern München har haft en tendens til at snuppe nogle af de største profiler i Dortmund de seneste år.
Tendensen har ikke været 100 procent ensrettet, og så sent som sidste år hentede Dortmund Niklas Süle på en fri transfer i netop Bayern München.
Nu ser det dog ud til, at Bayern München er ved at gengælde, da klubben fra Bayern ifølge Sky Sports har den snart transferfri Dortmund-spiller Raphael Guerreiro på tegenbrættet.
Den portugisiske venstreback kom til Dortmund fra franske Lorient i sommeren 2016, og han nåede at spille hele 35 kampe under Thomas Tuchel – som nu er træner i Bayern München.
Ifølge Sky Sports har Bayern München allerede afholdt samtaler med 29-årige Guerreiros agenter, men særligt én ting kan vise sig at blive en hindring.
Officielt: FC Bayern München fyrer klub-bosser midt i mesterskabsfejringenBayern München fyrede lørdag sportsdirektør, Hasan Salihamidžić, kort efter klubben med hjælp fra Mainz havde snuppet det tyske mesterskab for snuden af netop Dortmund.
Derfor er det usikkert, om de genkronede mestre og det nye transferteam med legendariske Karl-Heinz Rummenigge i spiden ønsker at fortsætte jagten på den transferfri portugiser.