Ten Hag tangerer flot Sir Alex-rekord
Manchester United har i denne sæson tangeret rekorden for flest hjemmesejre - en rekord, der naturligvis blev sat mens Sir Alex Ferguson var manager i klubben.
27 sejre på hjemmebane.
Det er, hvad Manchester United kan notere sig for i denne sæson.
De mange sejre på Old Trafford er kommet i 33 kampe, og det er en tangering af klubbens rekord for flest hjemmebanesejre i samme sæson.
Det er kun Brighton og Real Sociedad, som har formået at slå Manchester United på Old Trafford i 2022/23-sæsonen. Derudover har man spillet uafgjort mod Newcastle, Leeds, Southampton og Sevilla.
Senest Manchester United vandt 27 kampe på hjemmebane i samme sæson var under ledelse af Sir Alex Ferguson tilbage i 2002/03. Her endte man med at vinde det engelske mesterskab, men det er altså ikke tilfældet i år.
Manchester Uniteds hollandske manager, Erik ten Hag, har overfor Manchester United TV (MUTV) sat ord på tangeringen af den flotte rekord i sin første sæson som United-manager.
– Jeg tror, at det er noget, som vi alle er glade for. Det er en af de positive ting i denne sæson, som der ellers har været mange af, eksempelvis antallet af clean sheets.
– Men vores fremskridt er helt tydelige, og jeg tror, at det er et godt fundament i forhold til at få klubben tilbage hvor den hører til.
– Vi har et godt fundament, måden vi spiller på, måden vi bygger op på og vores kultur. Nu handler det om, at vi skal tage næste skridt og søge mod højere standarder – og samle flere point, lyder det fra Erik ten Hag.
Mål og Highlights: Manchester United sikrer sig tredjepladsen i Premier League med sejr over FulhamPremier League-sæsonen sluttede med en 2-1-sejr hjemme over Fulham søndag for Manchester Uniteds vedkommende.
Sæsonen er dog ikke helt slut endnu for den store traditionsklub, som den 3. juni spiller FA Cup-finale mod Manchester City.