Fabrizio Romano: Rygter om City-angriber passer ikke
Julián Álvarez har haft en imponerende sæson for Mancehster City - på trods af at have stået i skyggen af Erling Haaland.
17 mål for Manchester City på tværs af alle turneringer.
Det er en god sæson for langt de fleste angribere – og så gør det det ikke mindre imponerende, når man faktisk er andetvalget i startelleveren.
Der er nemlig tale om Julián Álvarez, som denne sæson har vist sig frem for både klub- og landshold – dog har den norske gigant, Erling Haaland, været førstevalgtet på angriberpositionen hos Manchester City.
Men på trods af manglende spilletid skulle den unge argentiner altså ikke være på vej væk fra Manchesterklubben – i hvert fald ikke, hvis man skal tro den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano:
– Der er absolut ingen chance for, at Julián Álvarez forlader Man City på lån denne sommer. Kilder er sikre på, at han bliver i klubben – men det er i hvert fald helt sikkert, at han ikke skifter på lån, skriver Romano på sin Twitter og understreger:
– Rygter om et låneophold i Bayern passer ikke.
Mål og Highlights: Se Brighton og Manchester City dele efter drømmehug og annullerede målJulián Álvarez har desuden løftet VM-trofæet tidligere denne sæson, da han vandt turneringen med Argentina.