Transferjournalist: Barça forhandler med profil om vigtig kontraktforlængelse
FC Barcelona jagter fortsat en vigtig kontraktforlængelse med en af klubbens profiler. Og den må gerne falde på plads hurtigt.
I starten af maj måned kunne det spanske medie, Marca, berette, at FC Barcelona arbejder på at forlænge kontrakten med Ousmane Dembélé.
En aftale som den catalanske storklub skulle have et stort ønske om at lande, før transfervinduet til sommer smækker op.
Det skyldes, at Ousmane Dembélé angiveligt skulle have en klausul i sin nuværende kontrakt, der skulle sænke franskmandens nuværende frikøbsklausul på 100 millioner euro til 50 millioner euro til sommer.
Og selvom transfervinduet så småt nærmer sig sin åbningsdag, så kan transferjournalist, Fabrizio Romano, melde, at de to parter endnu ikke er nået til enighed om en kontraktforlængelse.
Dog er det ikke fordi, at forhandlingerne er gået i stå. Ifølge Romano er kontakten tæt mellem klubben og Dembélé, som fortsat forhandler løbende.
Samtidig kan Romano melde, at begge parter skulle være godt tilfredse med samarbejdet, hvorfor en snarlig kontraktforlængelse ikke ser ud til at være usandsynlig.
Få ‘stadionoplevelsen’ i eget hjem… FC Barcelona-fans kan snart købe dele af det gamle Camp NouOusmane Dembélé står samlet set noteret for 183 kampe i ‘blaugrana’, hvilket har kastet 40 mål og 41 assists af sig.
Dembélés nuværende kontrakt med FC Barcelona løber frem til sommeren 2024.