Premier League

Efter uhyggeligt kollaps på Wembley: Luton-kaptajn ved bevidsthed

Lutons Tom Lockyer kollapsede i Championship Playoff-finale mellem Coventry og Luton. Han er sendt på hospitalet og er ved bevidsthed.

Luton-spiller kollaps
Coventry City's Swedish striker Viktor Gyökeres (2R) vies with Luton Town's Zimbabwean midfielder Marvelous Nakamba (2L) and Luton Town's English defender Reece Burke (R) during the English Championship play-off final football match between Coventry City and Luton Town at Wembley Stadium in London on May 27, 2023. (Photo by Adrian DENNIS / AFP) / NOT FOR MARKETING OR ADVERTISING USE / RESTRICTED TO EDITORIAL USE

Lørdag aften finder et vigtigt opgør sted i den engelske hovedstad, hvor Coventry City og Luton Town mødes i den afgørende finale om oprykning til Premier League.

Men før kampen for alvor var kommet i gang, så måtte Luton-kaptajnen, Tom Lockyer, forlade banen allerede efter 12 minutters spil. Og længe var der tvivl om, hvad årsagen til udskiftningen var.

Kommentatorerne på Viaplay mente, at det ved første øjekast lignede et kollaps a la det, som danske Christian Eriksen havde for det danske landshold i kampens mellem Danmark og Finland tilbage i sommeren 2021 .

Og det tyder da også på, at det har været noget lignende, som har ramt Lutons Tom Lockyer.

I hvert fald melder Luton Town officielt ud på sin Twitter-profil, at Lockyer er blevet kørt på hospitalet, efter han kollapsede på banen.

Samtidig fortæller klubben, at Tom Lockyer igen er ved bevidsthed og kommunikerer med sin familie, som er sammen med ham på hospitalet.

Lockyer vil gennemgå flere tests for at klarlægge problematikken yderligere.

Kampen mellem Coventry og Luton er desuden stadig i gang. Kampen er i dommerens forlængede spilletid. Du kan følge opgøret live her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P