Premier League

Thomas Frank med opsang efter Toney-karantæne: Forholdet mellem fodbold og gambling skal have et ordentligt gennemsyn

Thomas Frank mener, at der skal gøres noget ved forholdet mellem fodbold og gambling, og stiller sig samtidig uforstående over for visse dele af Ivan Toneys karantæne.

Foto: David Klein/Reuters/Ritzau Scanpix

Der går noget tid, før danske Thomas Frank igen kan gøre brug af den skarpe Brentford-angriber, Ivan Toney.

Det står klart, da den 27-årige angriber har fået karantæne fra al fodbold i otte måneder for at bryde fodboldforbundets gambling- og spilleregler.

Fredag kom det frem, at Toney rent faktisk stod til, at få en væsentlig længere karantæne på 15 måneder, som dog blev reduceret – blandt andet på grund af en ludomani-diagnose.

Nu tager Brentford-manager, Thomas Frank, så bladet fra munden. Han mener nemlig, at Ivan Toneys karantæne bør være en ‘massiv påmindelse’ om, at forholdet mellem fodbold og gambling-industrien skal ses grundigt efter i sømmene. Det fortæller han til BBC Sport.

– Fodbold og gamblings forhold trænger til et alvorligt gennemsyn. Med Ivan Toney har vi fået en massiv påmindelse. Myndighederne har en stor opgave i forhold til at sørge for, at vi gør det her (Forholdet mellem fodbold og gambling-industrien, red.) meget bedre, indleder Thomas Frank.

Samtidig stiller Thomas Frank sig uforstående over for dele af den afgørelse, der er kommet i forhold til Toneys karantæne.

Ivan Toneys karantæne på otte måneder løber frem til den 16. januar 2024, hvor Toney igen må spille fodbold. Toney har dog fået lov til at genoptage træningen i Brentford fire måneder før, hvilket betyder, at Toney kan være tilbage på træningsbanen den 17. september 2023.

Men hvorfor Toney ikke må træne med i Brentford under hele perioden forstår Thomas Frank ikke.

Download Campo app Download Campo app Download Campo app

– Ja, Ivan gjorde noget forkert, men hvad jeg ikke forstår, er, hvordan man kan udelukke ham fra at træne med os i de første fire måneder? Hvad får man ud af det? Hvis du vil rehabilitere folk, uddanner du dem. Så gør du noget i stedet for at lade dem stå alene – hvilket er tilfældet med Toney i de første fire måneder.

– Der er ingen tvivl for mig om, at Toney burde have lov til at træne med os i hele karantæneperioden (Otte måneder, red). Samtidig skulle han selvfølgelig være tvunget til at gå ud på 100 skoler og fortælle om fodbold og sin baggrund med gambling.

– Det er sådan, det burde fungere, men jeg er jo bare fodboldtræner, så hvad ved jeg?, afslutter Thomas Frank.

Formildende omstændigheder nedsætter Toney-straf – Brentford accepterer

Ifølge BBC blev det i marts måned rapporteret, at Brentford overvejede at afbryde båndene til bettingselskabet, Hollywood Bets, som har været klubbens hovedsponsor siden juli 2021.

En måned senere blev Premier League-klubberne kollektivt enige om at trække spille- og gambling-sponsoratet tilbage fra forsiden af ​​deres kamptrøjer inden udgangen af ​​2025-26-sæsonen. Det vil dog stadig være muligt for klubberne at reklamere for diverse spil- og gambling-mærker på skjorteærmer og LED-reklamer.

Otte Premier League-klubber – heriblandt Bournemouth, Brentford, Everton, Fulham, Leeds, Newcastle, Southampton og West Ham – har gamblingselskaber på forsiden af ​​deres trøjer til en værdi, som BBC anslår til at have en værdi på 60 millioner pund om året – svarende til omkring 515 millioner danske kroner.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P