Premier League

Salah undskylder overfor Liverpools fans: Jeg er fuldstændig knust

Til trods for seks sejre i træk forud for weekendens kamp mod Aston Villa kommer Liverpool ikke i Champions League efter sommerferien.

Liverpools Mohamed Salah undskylder overfor klubbens fans for den manglende kvalifikation til Champions League, som er det absolutte minimum for klubben.
Foto: Darren Staples/AFP/Ritzau Scanpix

Siden Liverpool i slutningen af marts og starten af april tabte tre kampe i træk, har Merseyside-klubben ikke set sig tilbage.

Ti kampe i streg uden nederlag i Premier League, hvoraf det i de syv er blevet til sejre, katapulterede klubben op imod ligaens top-fire, men torsdag aften blev håbet alligevel smadret.

Weekendens 1-1-resultat med Aston Villa hjemme på Anfield gav Manchester United sæsonens to sidste kampe til at lave det ene point, der ville sikre Liverpool-rivalerne den sidste plads i Champions League til næste sæson.

United skulle dog blot bruge en enkelt kamp, for med en overbevisende 4-1-sejr over kriseramte Chelsea tager Manchester United den sidste af de fire engelske Champions League-billetter.

Det fik nærmest øjeblikkeligt Liverpools ægyptiske talisman, Mohamed Salah, til at reagere.

– Jeg er fuldstændig knust. Der er absolut ingen undskyldning for det her. Vi havde alt, vi havde brug for, for at komme i Champions League næste sæson, og vi fejlede.

– Vi er Liverpool og kvalifikation til den turnering er det absolutte minimum. Jeg er ked af det, men det er for tidligt til et opløftende og optimistisk opslag. Vi har svigtet jer og os selv, lyder det i opslaget fra Salah.

Mål og Highlights: Se Firmino takke af på Anfield med afgørende Liverpool-scoring mod Aston Villa

Liverpool slutter sæsonen med en kamp mod Southampton søndag- en kamp hvor ingen af de to hold har meget mere end æren at spille for.

Southampton er således sikre på at tage den ene af de tre nedrykninger fra Premier League, mens der uanset resultatet ikke kan ændres på, at Liverpool slutter som nummer fem i Premier League.

Dermed kan Jürgen Klopp og hans mandskab se frem til at deltage i Europa League efter sommerferien.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P