LaLiga

Medie: Valencia får nedsat racismestraf efter appel

Flere medier beretter fredag, at Valencia nu har fået nedsat den straf, som klubben modtog på baggrund af racisme rettet mod Real Madrid-stjernen, Vinicius Junior.

Valencia Logo

Valencia har nu fået reduceret den straf, som klubben ellers modtog, som følge af racistiske tilråb fra klubbens ‘fans’ rettet mod Real Madrids brasilianske stjerne, Vinicius Junior.

Det skriver flere medier fredag eftermiddag – heriblandt nyhedsbureauet AFP og den spanske avis, SPORT.

Straffen lød oprindeligt på fem hjemmekampe med delvis nedlukning af Valencias hjemmebane, Mestalla. Den delvise nedlukning ville betyde, at sydtribunen på Mestalla, hvorfra de racistiske bemærkninger skulle være kommet i søndagens opgør mellem Valencia og Real Madrid, ville blive lukket for tilskuere.

Men nu lyder straffen i stedet på tre hjemmekampe uden fans på sydtribunen. Det skyldes, at Valencia har appelleret dommen og delvist har fået medhold.

Foruden en reducering i antallet af dage uden fans på sydtribunen, er der også sket en reducering i den bøde, som klubben oprindeligt modtog i samme forbindelse.

Bøden lød først på 45.000 euro – svarende til omkring 335.000 danske kroner. Men denne lyder altså nu i stedet på 27.000 euro, hvilket svarer til omkring 201.000 kroner.

Overblik: Her er scenarierne i Europas største ligaer frem mod weekenden

Vinicius Junior reagerede i søndagens opgør, som endte med en 1-0-sejr til Valencia, voldsomt mod fansene som følge af de racistiske tilråb. I samme forbindelse endte Vinicius i en batalje Valencia-spilleren, Hugo Duro, som medførte et rødt kort. Vinicius’ røde kort er dog efterfølgende blevet trukket tilbage.

Derudover er tre Valencia-fans efterfølgende blevet anholdt for at have opført sig racistisk over for Vinicius Junior Real Madrid-brasilianeren.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P