Dansk Fodbold

Formand jubler over ny direktør: DBU står historisk stærkt

Fredag middag blev der sat navn på den nye administrerende direktør i DBU, og ansættelsesprocessen har vist, at unionen står historisk stærkt.

DBU formand Jesper Møller jubler over ansættelsen af ny administrerende direktør, Erik Brøgger Rasmussen.
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Det bliver 54-årige Erik Brøgger Rasmussen, der fra 1. oktober er ny administrerende direktør i DBU.

Brøgger Rasmussen blev valgt af en enig DBU Bestyrelse, der havde mere end 70 ansøgere til jobbet.

Ansættelsesprocessen beviser særligt én ting for unionens formand Jesper Møller.

– Processen har bekræftet, at DBU´s omdømme står historisk stærkt, og vi er glade for, at DBU kan tiltrække en profil med så stor ledelseserfaring fra både ind- og udland med fokus på samarbejde og løsning af komplicerede opgaver og strategier, lyder det fra Jesper Møller.

– DBU og dansk fodbold står et stærkt og spændende sted med rekord mange medlemmer, udsolgte landskampe og sportslig succes med deltagelse i EM – og VM-slutrunder. Men vi skal videre og står med store projekter foran os, som den nye direktør sammen med bestyrelse, ledelse, medarbejdere og samarbejdspartnere skal realisere, lyder det videre fra DBU-formanden.

Ny administrerende direktør på plads i DBU

Erik Brøgger Rasmussen kommer til fra et job som FN-ambassadør i Genève og en årelang karriere i Udenrigsministeriet.

Han afløser Jakob Jensen, der efter mere end tre år på posten nu i stedet skal varetage rollen som departementschef i Børne- og Undervisningsministeriet.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P