Neymar til United? Ten Hag bliver forholdt rygterne
Rygter om Neymar til Manchester United har set dagens lys, og den engelske storklubs manager, Erik ten Hag, har nu også knyttet en kort kommentar til rygterne.
Neymar til Manchester United?
Skal man tro de seneste dages rygter, så er det i hvert fald langt fra utænkeligt.
Det er den franske avis L’Equipe, som har skrevet om det potentielt store skifte, og med så store aktører indblandet – Manchester United og Neymar – var resten af verdens medier naturligvis ikke sene til at følge trop.
Rygterne er nu også nået frem til Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag.
På et pressemøde blev den hollandske manager således spurgt ind til Manchester Uniteds angivelige interesse i Neymar, og hvad hollænderen i øvrigt tænker om brasilianeren som fodboldspiller.
Og selvom Erik ten Hag svarede på spørgsmålet ganske kort, efterlader det en opfattelse af, at der måske er noget om snakken.
– Når har vi nyt, så skal vi nok fortælle Jer det, lyder det kortfattet fra Erik ten Hag.
Ekspert undskylder til United-profil efter ni måneder: Han har forandret klubbenRygterne om et skifte for Neymar til Manchester United fortæller ikke mere om, hvordan en eventuel aftale ville se ud – hverken aftalens varighed, eller hvorvidt den engelske storklub skal leje eller købe Neymar for at få ham til Premier League.
31-årige Neymar står i denne sæson noteret for 29 kampe med 18 mål og 17 assists til følge. Han har tørnet ud for PSG siden sommeren 2017.