LaLiga

LaLiga-præsident i verbal slagudveksling med Vinicius på Twitter: Hverken Spanien eller LaLiga er racistisk

Bølgerne gik højt mandag aften på det sociale medie Twitter, da LaLigas præsident og Vinicius Junior tog en diskussion til offentlig skue.

Vincius Junior og LaLigas præsident tog en åben diskussion på Twitter.
Foto: Ritzau/Scanpix

Et drama uden lige udspiller sig i øjeblikket i Spanien.

I store dele af sæsonen er Real Madrid-stjerne Vinicius Junior blevet udsat for racistiske tilnærmelser på diverse stadions i Spanien, og søndag aften fik han tilsyneladende nok.

Brasilianeren angreb på sine sociale medier LaLigas præsident, Javier Tebas, og kaldte LaLiga for et racistisk fodboldforbund. Et prædikat, præsidenten ikke tillod Vinicius at sætte på forbundet.

Tebas kritiserede efterfølgende på sin Twitter-profil Real-stjernen for ikke at møde op til nogle af de aftalte datoer for dialog om racismen.

Vinicius tog den offentlige diskussion skridtet længere og vendte den verbale pistol i den anden retning, da han endnu engang skældte præsidenten ud for at angribe ham i stedet for at vende pilen mod racisterne.

Mandag har præsidenten nu givet endnu et svar til Vincius, hvor han i punktform slår tingene fast – og denne gang på engelsk.

– For det første er hverken Spanien eller LaLiga racistiske. Det er ikke fair at sige det, indleder præsidenten og fortsætter så til sine øvrige tre punkter:

Forfatter forklarer Vinícius’ reaktion: Racisme er det vigtigste emne i brasiliansk fodbold

– Hos LaLiga rapporterer vi og går efter racisme på bedst mulige måde. I denne sæson har vi rapporteret ni tilfælde af racistiske fornærmelser og otte har været mod Vinicius Junior. Vi identificerer altid de ansvarlige bøller og tager klagerne hele vejen til de relevante personer, som har magt til at straffe dem.

– Vi kan ikke tillade, at en turnering, som over alt andet står for sammenhold mellem fællesskaber, og hvor over 200 sorte spillere fra 42 klubber tages imod med respekt og kærlighed fra fans hver uge, får sit omdømme ødelagt, afslutter præsidenten.

Her slutter den offentlige diskussion mellem de to prominente navne indtil videre. Du kan læse hele tråden via tweetet nedenfor.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P