Brian Priskes Sparta Prag er mester for første gang i ni år
Trods en 0-0 kamp tirsdag aften blev Sparta Prag med Brian Priske ved roret tjekkisk mester for første gang i ni år.
Sparta Prag og Brian Priske er tjekkisk mester.
Det står klart efter en 0-0 kamp på udebane mod femtepladsen fra Slovacko tirsdag aften.
Selvom der stadig er en kamp tilbage i sæsonen, er Sparta Prag bedre end andenpladsen og lokalrivalerne, Slavia Prag, som har tre point op til Priske og co., på indbyrdes kampe, som man altså måler på ved pointlighed i den tjekkiske liga.
Brian Priske har dermed brudt mesterskabstørken i den tjekkiske hovedstad i sin første sæson som træner for Sparta Prag, der sidst vandt mesterskabet i 2014.
Brian Priske har selvsagt haft en forrygende sæson i Sparta Prag. Det kan statistikkerne også tale for, hvor pointgennemsnittet for danskeren ligger på hele 2,25 per kamp ifølge transfermarkt.com.
Før Priske kom til Tjekkiet, var han træner for FC Midtjylland, hvor han vandt det første mesterskab i karrieren i 2020, inden han tog over i Royal Antwerp i Belgien.
Medie: Spalletti siger farvel – men Napoli har ny træner på blokkenSparta Prag spiller den sidste kamp i sæsonen lørdag den 27. maj, hvor de møder Viktoria Plzen på hjemmebane.