Overblik: Hvor store er pengepræmierne i de europæiske turneringer? – få svaret her
Champions League… Den største europæiske turnering for klubhold. Men hvor stor er pengepræmien i Champions League? Og hvor stor er forskellen egentlig på pengepræmierne, når man kaster et blik på Champions Leagues europæiske småsøskende, Europa League og Conference League?
De største fodboldklubber i Europa drømmer alle om at løfte det største klubtrofæ af dem alle – nemlig Champions League-trofæet.
Champions League-turneringen er den ældste af de tre europæiske turneringer, og den havde sin fødsel tilbage i 1955/56, hvor kun 16 hold deltog.
Meget har ændret sig siden – ja, faktisk selv navnet. Oprindeligt blev turneringen kaldt ‘The European Cup’ indtil den i 1992/93 officielt ændrede sit navn til Champions League – nu med 78 hold fra første kvalifikationsrunde.
Siden fødslen af vores kontinents største klubturnering er der dog kommet flere europæiske turneringer til.
Først opstod den næstbedste turnering, Europa League, som første gang så dagens lys ved 1971/72-sæsonen. Fem årtier senere kom så det nyeste skud på stammen, nemlig Europa Conference League, som blev fløjtet i gang for første gang i 2021/22.
Ifølge espn.com blev Conference League til, fordi UEFA ville give de mindre hold fra nogle af de mindre lande en chance for at vise sit værd på den internationale fodboldscene.
Hvor stor er pengepræmien i Champions League? – få svaret herunder
Der er dog stor forskel på prestigen ved at løfte hvert de tre forskellige trofæer, og det kan altså også ses på turneringernes præmiepuljer.
Kvalificerer man sig til Champions League, så vinder man faktisk mere end fem gang så meget, end man som hold vil få udbetalt for at opnå samme præstation i Conference League.
Avancerer man fra gruppespillet, vinder man en pose penge for hvert skridt, man tager derfra – eksempelvis vinder man som Champions League-hold cirka 72,5 millioner kroner for at spille sig fra gruppespillet og ind i ottendedelsfinalen.
F.C. København har netop spillet sig videre fra Champions League-gruppespillet. Læs mere om, hvornår lodtrækningen til ottendedelsfinalerne finder sted i linket herunder
Hvornår er lodtrækningen til Champions League? – Få svaret herDet er ikke småpenge, der er tale om i nogen af ovenstående turneringer – dog er det klart og tydeligt, at der er en væsentlig større sum penge på spil i den mest prestigefulde af de tre turneringer.
Hvor stor er pengepræmien i Europa Conference League?
Kvalifikation til gruppespil: Cirka 22 millioner kroner
Turneringens vinder: Cirka 37 millioner kroner
Hvor stor er pengepræmien i Europa League?
Kvalifikation til gruppespil: Cirka 27 millioner kroner
Turneringens vinder: Cirka 64 millioner kroner
Hvor stor er pengepræmien i Champions League?
Kvalifikation til gruppespil: Cirka 116 millioner kroner
Turneringens vinder: Cirka 149 millioner kroner
Det ses altså tydeligt, hvorfor det er at foretrække at kvalificere sig til Champions League fremfor de andre turneringer – der er tale om pengepræmier, der kan danne grundsten for en hel sæson.
Finalisterne er fundet i alle tre turneringer, og der går altså ikke længe før, vi har fundet vinderne af Fodboldeuropas største pengeposer.
I Conference League er det enten italienske Fiorentina eller engelske West Ham, der løber med de i omegnen af 37 millioner kroner – finalen løber af staben på Eden Arena i Tjekkiet den 7. juni.
I den lidt større turnering, Europa League, bliver det enten Sevilla eller AS Roma, der kommer til at rejse hjem med trofæet og cirka 64 millioner kroner. Vi finder ud af, hvilken af mandskaberne, der trækker det længste strå, når finalen finder sted den 31. maj på Puskás Aréna i Ungarn.
Og sidst, men absolut ikke mindst, bliver det enten Manchester City eller Inter, som den 10. juni vil stå med det største af de tre trofæer og en pengepræmie på omkring de 149 millioner kroner.
Du kan danne dig et større overblik over de forskellige turneringers præmiepuljer på en.as.com.
Officielt: PSE opjusterer sine forventninger efter FCK-triumf